"BOGEN OM DHARMA" UDKOMMER DEN 3. MARTS!
Den tredje udgivelse på vores faglitterære underforlag Jayananda108 er klar - det er "Bogen om Dharma" af den anerkendte filosof, yogalærer, keynote speaker og advokat(!) Simon Haas.
BOGEN OM DHARMA afslører den svært opnåelige Dharma-kode, et flere tusinde år gammelt system designet til at træffe oplyste valg og opfylde vores højeste potentiale. Dharma-koden var oprindeligt beregnet til konger og dronninger – og bevogtet af dem –og denne viden blev bevidst skjult og videregivet i hemmelighed af vismænd i en hellig tradition gennem årtusinder.
Kort fortalt er der fire dimensioner af Dharma – SANDHED, RENHED, IKKE-VOLD og DISCIPLIN. Det er områderne for henholdsvis at være, at differentiere, at relatere og at handle. Når disse fire dimensioner, eller principper, konvergerer, så blomstrer Dharma og vi kan leve et liv i fortræffelighed.
BOGEN OM DHARMA er skrevet i et letforståeligt sprog med talrige referencer til en række navnkundige personligheder indenfor psykologi, erhvervsliv og yoga-verdenen. Simon Haas har gjort et fantastisk stykke arbejde med at kulturelt oversætte disse læresætninger for nutidige læsere, på en måde, der giver enorm værdi.
Skotske Ewan Morrisons dystopiske roman "Sådan Overlever Man Alt" er netop udgivet (20. januar) og modtager virkelig mange, gode anmeldelser. Bl.a. Berlingske var overstrømmende i deres anbefaling med ordene: "Forvirret? Frygt ej! Bare læs!" Samme anbefaling skal lyde fra os.
”Sådan Overlever Man Alt” er en teenagepiges overlevelsesguide til at navigere gennem livet under en ny, endnu mere dødbringende pandemi, skrevet fra et hemmeligt gemmested. Vil hun overleve det totale kollaps af alt det, hun troede, hun vidste, og kan hun redde sin familie - og sin forstand?
Det er både en dystopisk lockdown-fortælling og et varmt portræt af en sarkastisk teenager, hvor det lykkes Ewan Morrison at skildre samtlige af romanens karakterer troværdigt. Læseren overbevises om de mange præmisser folk lever under og præsenteres for gennem romanen: Detaljerede lister af forberedelser til et liv i et afsides overlevelsesrum. Forskellige skadelige dynamikker, der opstår, når snigende angst, sindssyge, paranoia og depression får overtaget i et liv i isolation. Men også en overbevisende portrættering af følelsesregistre hos en intelligent teenagepige, hvis ironi og tørre humor gør romanen særegent morsom.
”How to Survive Everything” var longlisted til McIlvanney Award og shortlisted til Bookmark Festival Book of the Year i 2021 og har fået positiv modtagelse i både pressen og blandt forfatter-kolleger.
Tidligere har Ewan Morrison vundet Saltire Society Scottish Fiction Book of the Year i 2019 (for “Nina X”) ligesom han har vundet Book of the Year Fiction Prize i 2013 og Glenfiddich Scottish Writer of the Year i 2012.
”Sådan Overlever Man Alt” er oversat til dansk af Rasmus Hastrup, der er kendt for sine anmelderroste oversættelser af Paul Auster, Siri Hustvedt, John Irving, Ernest Hemingway, George Orwell samt Screaming Books’ egen Daisy Johnson.
STEINAR BRAGIS ROMAN FORSTYRRELSEN ER EN FASCINERENDE OG SVIMLENDE BIZAR REJSE I TID OG RUM
Som i Bragis tre tidligere udgivelser på dansk – kortprosasamlingen Udveje (2011) og romanerne Højlandet (2015) og Kata (2018) – er tingene ikke altid, som man tror. Langt fra. Vi bliver ved med at prøve at regne ud, hvordan det hænger sammen, prøver at gætte, hvad der venter om hjørnet, i mørket, lige uden for vores synsfelt, men Bragi holder af at lege med og vende vrangen ud på vores forventninger. Virkeligheden er ofte et relativt begreb, og hvad enten han skriver om islandske ødemarker, hævntørst eller kunstig intelligens, fremmaner han skævvredne, parallelforskudte, syrede universer. Bøgerne rummer en konstant stemning af, at der er noget galt; vi ved blot ikke hvad. Sære strømme venter under overfladen, klar til at føre os ned i smukke og hæslige og bizarre mareridtsverdener. Det er mystisk og uhyggeligt og opløftende på én gang. Steinar Bragis bøger er læseoplevelser langt ud over det sædvanlige, og Forstyrrelsen er absolut ingen undtagelse.
Forstyrrelsen foregår i år 2034. Verden har spaltet sig i to forskellige dimensioner, som kun har berøring med hinanden i et lille område i centrum af Reykjavik, Forstyrrelsen. En mur omgiver området, og kun specialtrænede videnskabsfolk og soldater, såkaldte agenter, bliver sendt derind. En af dem er psykologen Halla, som har specialiseret sig i rumvæsener og sekter, og som i privatlivet har brændt alle broer bag sig. Hendes opgave er at finde agenten F, der har sendt et gådefuldt nødråb fra sig, inden hun forsvandt sporløst.
"Hvordan beskriver man det, der sker, når et menneske bevæger sig fra én verden over i anden, og der ikke er nogen vej tilbage?" har Bragi selv udtalt om romanen, som også behandler emner som menneskelig bevidsthed, kunstig intelligens og videnskabelig etik.
Steinar Bragi har senest udgivet en novellesamling, som blev indstillet til Den Islandske Litteraturpris. Han blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Kvinder – og nu igen i år med netop Forstyrrelsen - og hans bøger er udkommet på over tyve sprog.
Forstyrrelsen er oversat af Rolf Stavnem, som oversætter skønlitteratur fra islandsk, norrønt, svensk, norsk, nynorsk og engelsk. Rolf har en Ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet.
REJSEN HJEM
Den internationalt anerkendte underviser, forfatter og aktivist Radhanath Swami har været munk indenfor bhakti yoga-traditionen i snart 50 år. Han har dedikeret sit liv til at hjælpe mennesker alt imens han leder sociale initiativer, der brødføder og huser millioner i nød. Som gæstetaler på universiteter som Oxford, Cambridge, Princeton, Harvard, Columbia og Stanford, samt i virksomheder som HSBC, Microsoft, Facebook, Starbucks HQ, Google og Intel er han en vigtig moderne brobygger i et verdenssamfund præget af splittelse, ulighed og ængstelighed.
Men rejsen startede mange år tilbage – og det har Radhanath Swami skrevet om i sin selvbiografi, ”Rejsen Hjem”.
Eventyret, som beskrives i ”Rejsen Hjem”, dokumenterer hans rejse fra vandreture på tværs af Europa og Mellemøsten, gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan, og endelig til Indien. Dér levede han som vandrende asket, først i Himalayas skove blandt yogier og senere blandt en bred vifte af guruer og mystikere i hele Indien og Nepal. I sidste ende nåede han sin endelige destination i den hellige indiske by Vrindavan, hvor han fandt sin åndelige mester og sin livsvej blandt bhakti-yogierne.
”Rejsen Hjem” er en fortræffelig historie, der beskriver rejsen fra det ydre til det indre. Radhanath Swamis søgen efter Indiens spirituelle kongerige er et utroligt kapitel i bogen. Hans beslutsomhed som rødglødende søgende efter sandheden står helt klart og måden hvorpå han overkommer modstand er tankevækkende. Der er frygtløse beskrivelser af episoder med hvad der synes at være uoverkommelige forhindringer, som viser hvor langt mennesket kan nå ved engagement, overbevisning og dedikation.
RASMUS HASTRUPS FJERDE BOG UR SPRÆNGER RAMMERNE.
BOGEN ER PÅ ÉN GANG EN SUBTIL KOMMENTAR TIL MÅDEN, VI BEHANDLER PLANETEN PÅ OG EN FANTASTISK REJSE GENNEM TID & RUM. DE MANGE FORTÆLLERSTEMMER YTRER SIG I ET POETISK OG NYSKABENDE BILLEDSPROG OG DANNER TILSAM-MEN EN BJERGTAGENDE FOS AF MEDRIVENDE PROSA. UR ER ET VILDT OG GRIBENDE EKSEMPEL PÅ, HVAD LITTERATUR KAN, NÅR STORE TANKER KOMMER TIL UDTRYK I ET SPROG, HVIS MULIG-HEDER UDNYTTES MAKSIMALT.
På en borg i det sydlige Tyskland i år 1355 sidder en flok skriftkloge og fremstiller et verdenskort. Et på alle måder usædvanligt projekt, som skal vise sig at få vidtrækkende konsekvenser for fremtiden.
Et andet sted, i en anden tid skriver maleren Fritz Syberg breve til sin kone Anna. Han funderer over rejser, grænser, tid og rum – og over om kunsten kan redde verden. Men når brevene frem?
Et yngre par skal besøge nogle venner i et villakvarter, men farer vild. Hvorfor er det så svært at finde vej i Bærkvarteret?
En frygtelig hændelse rammer København i 1791. Denne hændelse har forskellige efterspil for tre mænd i byen. Men det helt store spørgsmål er, om man kan forhindre katastrofen – efter at den er sket?
En ung kvinde glemmer sin taske i toget. Tasken indeholder et manuskript, hun arbejder på, et manuskript som måske kan få folk til at indse sandheden om verdens tilstand. Hvem er hun, og hvor kommer hun fra?
En fremmed båd ankommer til en boplads ved kysten. Vi befinder os i bronzealderen. Hvem er manden om bord, og hvad er hans ærinde?
En medarbejder i Biospheric Global Organics har sidste arbejdsdag. Han har dog lige et projekt sammen med en kollega, der skal være færdigt inden fyraften. Hvad ved de egentlig om kortet fra Tyskland?
UR er en hybrid. Bogen har genrebetegnelsen ”En historie” – den kunne ligne en novellesamling, men er næsten en roman. Det er en kalejdoskopisk fortælling om menneskelig kreativitet og grådighed, en mosaik af forskelligartede, men dog sammenhængende kapitler på tværs af tidsaldre og steder. Det er en kompleks historie, hvor vi fra bronzealder til fremtid møder mennesker, som på hver sin måde forsøger at forhindre verdens undergang, en udvikling sat i gang af det mystiske verdenskort.
På mange måder ligger UR i naturlig forlængelse af Rasmus Hastrups tre foregående bøger – Liv (2016), De ting der sker (2018) og Væk (2020) – forstået på den måde, at bogen rummer mange af de samme stemninger, de samme absurde situationer og de samme skildringer af en virkelighed, der kunne være den, vi opholder os i her og nu, bare parallelforskudt og skævvredet. Hvis litteraturen generelt kan siges at spejle verden, får UR os til at stille spørgsmålet: Kan vi stole på spejlet? Vil vi det?
DAISY JOHNSONS DEBUTROMAN VENDER KLASSISK MYTOLOGI PÅ HOVEDET OG AFSØGER SKJULTE KROGE AF BÅDE LANDSKABET OG MENNESKESINDET...
Daisy Johnsons debutroman – den Man Booker Pris-nominerede ”Under Overfladen” – er flere ting på én gang. Bogen opfinder ord, genfortæller og revitaliserer en gammel myte samt ituriver kronologi. Ved hjælp af et billedligt og poetisk sprog, ophæves grænsen mellem nyt og gammelt. Bogen er på den måde både chokerende, hjemsøgende og smuk.
Hovedkaraktererne i bogen er Gretel og Sarah; den førstnævnte er datteren, der som 16-årig bliver forladt af moderen, Sarah, og siden har været på jagt efter hende. Selvom Gretel har forsøgt at begrave barndomsminderne, fortsætter hun med sin søgen ved bl.a. at ringe til hospitaler og lighuse hver gang der er uidentificerede lig. Efter at have ledt flere steder beslutter Gretel sig for at kontakte sin barndomsven Marcus, som måske kan lede hende til moderen. Her starter endnu en vigtig historie i bogen – Marcus’ hemmeligheder om bortadoption og transkønnethed afsløres af hans forældre, Roger og Laura, og styk for styk sammensættes et komplekst narrativ mellem Marcus, Gretel og i særdeleshed moderen, Sarah, og trådene, der binder karaktererne sammen, bliver mere og mere tydelige.
Dystopiske tilstande åbenbares, traumer genåbnes mens andre tråde synes at forsvinde og kan kun anes i Sarahs tiltagende demens. Bogen udvikler sig således fra at være en hjemsøgende horror-historie, til et forskruet eventyr for nærmest at ende som en græsk tragedie med et moderne tvist. En bedrift i sig selv – men fordi sproget og fortælleteknikkerne er så enestående, fremstår bogen i sin helhed unik og nyskabende.
Bogen er udkommet i knapt 20 forskellige lande nu og er blevet lovprist af en samlet udenlandsk presse, da den blev udgivet i England i 2018. Udover at være nomineret til Man Booker Prisen, så blev bogen ligeledes nomineret til Desmond Elliot prisen og blev endda Book of the Year hos bl.a. Entertainment Weekly, News Statesman, Guardian og Lithub.
”Under Overfladen” er oversat til dansk af Rasmus Hastrup, der er kendt for sine anmelderroste oversættelser af Paul Auster, Siri Hustvedt og John Irving og senest nyoversættelsen af George Orwells hovedværk 1984.
"DAMQI"
Mogens Trolle Larsen er 84 år gammel, pensioneret professor i assyriologi og debuterer skønlitterært med "Damqi"!
Historien er baseret på virkelige hændelser, der er beskrevet i originale tekster skrevet med kileskrift for godt 2.500 år siden. Med et stort og komplekst persongalleri fører Mogens Trolle Larsen os på overbevisende måde ind i en svunden verdens politiske og personlige konflikter og giver et fascinerende billede af en tankeverden, hvor præster, ofringer, varsler og gudedyrkelse var integrerede dele af folks liv.
For præcis 15 år siden udkom "Forbudt Arkæologi", den danske oversættelse af Michael Cremo og Richard Thompsons banebrydende bog "Forbidden Archeology; The Hidden History of the Human Race". Det markeres med en limiteret genudgivelse som er første udgivelse på vores faglitterære underforlag Jayananda108.
Da Michael Cremo og Richard Thompson i 1982 tog et kig på de arkæologiske fund, der ligger til grund for opfattelserne omkring menneskets udvikling, fik de deres livs overraskelse: 300.000 år gamle spydspidser i Mexico; Homo sapiens for 2 millioner år siden i Norditalien; 3,7 millioner år gamle fodspor i Tanzania; og endnu ældre kulturrester i californiske guldminer.
De to forskere brugte de næste 8 år på et enestående forskningsarbejde for at nå til bunds i dette. Resultatet blev "Forbudt Arkæologi" - en detaljeret gennemgang af over 100 fund, der skabte sensation, da de blev gjort, men senere bekvemt blev ignoreret og glemt. Forbudt Arkæologi dokumenterer en meget højere levealder for mennesket, end de fleste videnskabsfolk i dag er villige til at indrømme.
Den berømte britiske fortidshistoriker, journalist og forfatter Graham Hancock udtaler følgende: “I Forbudt Arkæologi går Cremo og Thompson millioner af år tilbage i tiden og viser, at næsten alt, vi har lært om vores arts oprindelse og udvikling, hviler på et skrøbeligt grundlag af nogle akademiske opfattelser og et meget snævert udpluk af forskningsresultater. De to forfattere sætter tingene på plads ved at give os kendskab til alle de andre forskningsresultater, der er blevet bortredigeret de sidste to århundreder, ikke fordi der var noget galt med dem, men fordi de ikke passede ind i den herskende akademiske opfattelse.”
Bogen udkom den 1. december 2021.
Daisy Johnsons roman ”Søstre” er både en dybdepsykologisk beskrivelse af to søstres forhold og en gotisk horror-roman. Bogen udspiller sig i England, hvor de to teenagesøstre, July og September, flytter til et faldefærdigt sommerhus som følge af en mystisk tragedie på søstrenes skole. Med er også søstrenes åndsfraværende mor, som en skygge over historien. Det forfaldne sommerhus, kaldet ”The Settle House”, danner et gotisk bagtæppe for det uhyggelige psykologiske drama, der udspiller sig på de 184 sider. Fortæller-stemmen skifter mellem Julys første person og en tredjepersons fortæller fra moderen Sheelas perspektiv. Historien om huset fortælles i et mellemstykke, så huset selv fremstår som et gotisk symbol, som man kender det fra f.eks. Edgar Allan Poe.
Søstrene har et symbiotisk, næsten telepatisk forhold, der både dækker over og afslører den forfærdelige begivenhed, der har gjort, at de må flygte til The Settle House. Ved brug af horror-genren går Johnson i dybden med nuancerne af sorg og serverer en urovækkende historie om en families fortid og en tragedie, der bliver afsløret i små fragmenter og skræmmende glimt.
”Søstre” skriver sig ind i en feministisk ny-gotisk genre, der vinder frem i disse år. Sammen med forfattere som Sarah Perry bruger Daisy Johnson myter og klassiske virkemidler fra gotikken til en meget moderne og tidssvarende undersøgelse af den kvindelige psyke. Johnson har selv fortalt i interviews, at hun har savnet kvindelige fortællere i horror og gotik, hvilket har været en af motivationerne bag arbejdet med ”Søstre”, der siden sin udgivelse har gået sejrsgang over hele verden. Bogen er udkommet i blandt andet Japan, Frankrig og Israel. Den blev lovprist af en samlet engelsksproget presse, da den blev udgivet i England og USA i 2020. The Sunday Times anbefalede den som ”Summer Read”, og den blev både ”Book to Watch For” og “One of 2020’s New York Times Notable Books” i The New York Times og kåret som ”One of the Best Ten Books of 2020” i Publishers Weekly. Daisy Johnson er den yngste forfatter nogensinde, der har været nomineret til prestigefyldte Man Booker Pris for sin debutroman ”Everything Under” i 2018.
Om forfatteren:
Daisy Johnsons debut, novellesamlingen Fen, blev udgivet i 2016 og opnåede stor anerkendelse. I 2018 blev hun shortlistet til Man Booker-prisen som den yngste forfatter nogensinde for sin første roman, Everything Under. Hun bor nu ved floden i Oxford.
En underjordisk skattejagt, en forsvinding fra et sommerhus, underlige overvågninger, dystopiske scenarier, ønsker, som går i opfyldelse eller ikke, verdener, der glider ind mellem hinanden, så nye virkeligheder opstår – alt dette og mere til støder vi på i de 16 noveller, der udgør Væk. Temaerne omfatter tab, tvivl, søgen og erindringens upålidelighed, og som i Rasmus Hastrups foregående bøger er der tale om et narrativt univers, hvor den velkendte hverdagsverden sprænges, splintres og kæntres af bizarre hændelser.
”Jeg har altid været meget fascineret af eventyr og de forskellige eventyrtraditioner, der findes rundt om i verden. I Væk har jeg prøvet at flette eventyrmotiver og -elementer ind i genkendelige, nutidige rammer. Jeg er meget optaget af, hvad der kan ske, når divergerende universer, det helt almindelige og det helt absurde, støder sammen – hvad sker der, hvis man midt i dagligdagens trummerum i en lejlighed et sted ved en indfaldsvej får at vide, at man kan få tre ønsker opfyldt? Hvad nu, hvis alle, man møder en grålig mandag, pludselig taler et helt andet sprog?”
Sprogligt er novellerne i Væk præget af neologismer og et til tider poetisk fabulerende billedsprog, men samtidig er bogen ikke svær at læse. Grundstemningen er melankolsk, men med flere (sort)humoristiske indslag undervejs. Desuden er der adskillige interne hentydninger og easter eggs gennem hele bogen, således at der opstår en art litterært metalag.
”Sprog skaber virkeligheder. Jeg prøver at skrive virkeligheder, jeg selv synes er interessante, handlinger, jeg synes er spændende. Og mest spændende er det, hvis der pludselig sker noget uventet, noget, der kan fortolkes på flere måder.”
∙ Anmeldelse i Politiken
∙ Anmeldelse i Bogrummet
∙ Anmeldelse i Gyseren
Den 23. september 2019 udkom "Eksil – Nye Arabiske Stemmer", der er den første litterære antologi, der på både dansk og arabisk behandler flygtningesituationen i Europa, der er opstået primært som følge af krigen i Syrien. Gennem poesi og prosa sætter tyve forfattere, ti mænd og ti kvinder, ord på oplevelsen af flugt, eksil og det at skulle finde sig til rette langt væk hjemmefra. Digteren Ezra Pound sagde en gang, at ”litteratur er nyheder, der forbliver nyheder”, og det er bogens ambition at vi bliver ved med at fastholde vores opmærksomhed på de erfaringer mennesker har gjort sig i en humanitær katastrofesituation, selv når de rullende kameraer for længst har forladt de kyster, hvor historierne skyller ind. Her er beskrivelser af den farlige færd over Middelhavet i overfyldte rustne skibe, hvor kvinder får spontane aborter på åbent hav under den brændende sol, og babyerne får serveret mælkepulver blandet op med det grumsede vand fra skibsmotorens køler. Her er møderne med asylsystemerne i Europa, og de sociale hierarkier på blandt andet Sandholm, beskrevet med en indgående etnografisk præcision; og her er minimalistisk poesi, der stopper op i den altomsiggribende tavshed, der kommer med årets første sne over Ålborg.
Bogen kan både læses som en række vidnesbyrd fra et øjeblik i historien og som mere overordnede refleksioner over, hvad det vil sige at opholde sig i ingenmandsland og føle sig nulstillet som menneske. Bogen blev mulig på grund af støtte fra Statens Kunstfond.
∙ Anmeldelse i MAGASINET 360
∙ Anmeldelse i Folketidende
∙ Anmeldelse i Sameksistens
∙ Anmeldelse i Globalnyt
Rasmus Hastrups anden bog, "De ting der sker", har genrebetegnelsen ’Historier’. I lighed med debuten "Liv" er der tale om adskilte fortællinger, men her hænger de tættere sammen, så tæt, at ’noveller’ ikke er et helt dækkende begreb. Historierne er spundet af et antal røde tråde, heriblandt tidens gang og personlige tab, som i fællesskab danner et mangefarvet tæppe med melankolske, overraskende mønstre.
”Det er vigtigt for mig, at der er gennemgående temaer og/eller ekkoer historierne imellem. Novelleskrivning betyder ikke, at teksterne hver især skal været fuldstændig isolerede østater. Man må godt kunne fornemme slægtskaber, også selv om de enkelte historier er ganske forskellige hvad angår sprog og struktur.”
"De ting der sker" har det til fælles med "Liv", at bogen handler om omvæltende, livsforandrende situationer, om absurditeter, hvis tentakler griber fat om hverdagen og rusker den voldsomt. Et underjordisk bibliotek, et stoppet toilet og et mystisk kollektiv er blot nogle af de ting, man møder i disse mestendels førstepersonsfortalte historier om tilværelsens mere aparte aspekter.
”Mange af ideerne i "De ting der sker" har deres oprindelse i et enkelt underligt mentalt billede. Derfra kan jeg arbejde mig længere og længere ud ad diverse bizarre tangenter. Ofte viser det sig, at jeg kan få disse tangenter til at konvergere og til sammen skabe en art korværk.”
Sproget i "De ting der sker" glimter og tindrer. Strejf af dyster poesi blander sig med skarptslebne replikker om håbløshed, groteskerier og minder, om alt det, der – måske – kan erfares, hvis man borer sig gennem livets glatte overflade.
”Da jeg skrev Liv, var det min klare hensigt, at sproget skulle barberes ned for at skabe en nøgtern kontrast til de ind imellem frygtelige begivenheder, der beskrev. Denne gang har jeg i højere grad ladet sproget afspejle personernes situationer og den sorg og det vanvid, de oplever.”
Ligesom med "Liv" er "De ting der sker" en udgivelse, hvor både titel og forside er mere end bare en titel og en forside, men elementer, som er i dialog med indholdet og spiller tæt sammen med teksterne. Derved skabes et hele, en integreret, sofistikeret, unik litterær helhed.
∙ Anmeldelse i Den Smalle Bog
∙ Anmeldelse i Gyseren
"LIV" er Rasmus Hastrups litterære debut og samtidg den første udgivelse på forlaget Screaming Books.
Rasmus Hastrups noveller handler om menneskers liv, og især om de hændelser, der kan gribe ind og vende op og ned på alting. Det er historier om meningsløshed, bizarre tilfældigheder og den måde, vi mennesker interagerer med hinanden på, skrevet i et på én gang elegant og enkelt sprog, som både kontrasterer med og understreger absurditeten i de beskrevne begivenheder.
”Min hensigt er at fortælle gode historier. Så enkelt kan det siges. Jeg har altid været vild med novellegenren, som slet ikke værdsættes nok. Jeg bliver selv tiltrukket af noveller, som ikke nødvendigvis bare er øjebliksbilleder af en bestemt situation, men som indeholder et plot, en udvikling, og som på den måde fremstår som destillater af noget større.”
De tolv noveller i "LIV" tager udgangspunkt i livets forskellige stadier fra fødsel til død. Form og stil varierer og er afstemt efter den enkelte novelles indhold, men alligevel er der indtil flere røde tråde, hvoraf de mest markante er de meningsløse tildragelser, der med ét kan få hele tilværelsen til at kuldsejle, og den gennemgående dysterhed.
”Jeg finder inspiration i de mørkere kroge af det menneskelige sind. Jeg foretrækker at læse – og skrive – noveller, der kredser om de dunkle aspekter af tilværelsen, ikke fordi der ikke kan skrives gode historier om glæde og lys, men fordi jeg synes, at der kan males smukkere billeder med mørke nuancer. Mørket kan desuden indeholde en virkelig absurd humor. Samtidig er sproget utroligt vigtigt – man må aldrig sløse med det; det skal behandles efter fortjeneste og respekteres som det vidunderlige virkelighedsskabende virkemiddel, det er.”
"LIV" er en stilsikker debut af høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. En blanding af kras realisme og særegen fantasi, en bog der i sidste instans handler om os alle sammen.
”God litteratur lærer os om mennesker og om at være menneske. Ved at komme tæt på fiktive figurer kan vi blive klogere på os selv og vores omgivelser. Det vil jeg gerne bidrage til.”
∙ Anmeldelse i Gyseren
∙ Anmeldelse på Bogblogger
∙ Skønlitteratur på P1 radioudsendelse