Forlaget Screaming Books startede i 2016 og satser på tekster, der kan og vil noget andet og mere end de fleste andre. Sproglig opfindsomhed, ekvilibrisme og sikkerhed, fængslende historier, overraskende perspektiver og fascinerende personer. Der er noget på spil, og de mørkere afkroge af sindet eksponeres. Heraf navnet Screaming Books – det støjer og kræver opmærksomhed. Det gælder inden for forlagets tre litterære grene – det skønlitterære, bhakti-yoga-udgivelserne og vores oversatte arabiske litteratur. I alle tre kategorier er det kvalitative i fokus og det kompromisløse udtryk.
Indtil nu er det blevet mange gode udgivelser, som alle er blevet taget rigtig god imod - de fire udgivelser fra Rasmus Hastrup - "LIV" (2016), "De Ting Der Sker" (2018), "VÆK" (2020) og "UR" (2022) samt den gruopvækkende antologi "Eksil - Nye arabiske stemmer" (2019) med vidnesbyrd fra 20 forskellige arabiske mennesker, positionerede og kickstartede på mange måder forlaget.
I 2021 udsendte vi den danske oversættelse af Daisy Johnsons anmelderroste roman "Søstre" og skubbede vores faglitterære underforlag Jayananda108 i gang med genudgivelsen af kult-klassikeren "Forbudt Arkæologi" af Michael Cremo og Richard Thompson.
I 2022 udsendte vi "Damqi" af den pensionerede professor i assyriologi Mogens Trolle Larsen og udsendte den længeventede oversættelse af Daisy Johnsons "Everything Under" ligesom vi udgav Steinar Bragis Nordisk Råds Litteraturpris-nominerede roman "Forstyrrelsen". Jayananda108 blev også for alvor sat på landkortet med udgivelsen af New York Times best-selleren "Rejsen Hjem" af Radhanath Swami.
2023 fulgte op hvor 2022 slap - først med Ewan Morrisons roman "Sådan Overlever Man Alt", som blev godt anmeldt over hele linjen. Herefter fulgte Simon Haas' "Bogen om Dharma", som beskriver, hvordan man optimerer sine livsvalg, Catriona Ward og hendes to fantastiske romaner "Sundial" og "Sidste hus på Needless Street" og danske A.Silvestri med hans fuldstændig vanvittige novellesamling "Tanker om at flygte".
Vores næste oversatte arabiske udgivelse så dagens lys i 2023, Hala Mohammed og hendes digtsamling "Lån mig vinduet", ligesom vi kunne dele at vi udgiver Susanna Clarkes "Piranesi" og Keshava Swamis "TATTVA". Efteråret 2023 bød på Mette Jensen Hayles' tredje roman "Værgeløs", som er den af vores udgivelser til dato med mest omtale.
I 2024 udgav vi Ray Raghunath Cappos selvbiografi "Fra punk til munk" og ikke mindst den prisvindende debutroman fra britiske Sheena Patel - nemlig "JEG ER FAN". 2024 er også året, hvor vi cementerede vores årlige musik- og litteraturbegivenhed Screaming Festival.